Bøgedal No BullShit tidligere kendt som Gylden # 1
Kobberrød øl med cremefarvet skum. Dufter af karamel, tørrede fersken/abrikos og sommerblomster. Den første smag, som rammer ganen er en vidunderlig fornemmelse af frisk kværnet mild kaffe, derefter følger en smag af karamelsirup og har toner af 55% mørk chokolade i eftersmagen.
Pairing: Faste oste fx manchego, primadonna og comté med syltede søde frugter. Slow food og til braseringer af diverse kød typer.
Sælges i flasker med 36,5 cl, 75 cl & 30 l keykeg
Bøgedal Stay Golden Økologisk
Type: Gylden øl
Humle: Centennial, Nugget & Perle
Lys gylden øl der både er let og fyldig på samme tid. Kan erstatte en classic hvis den forekommer lidt for let. Den smager af kaffe, lakrids, karamel og har sødme og syre og en klassisk Bøgedal smag. Meget let bitterhed. Bryggeren kommentar var: “Uhm den er god kan jeg få noget mere”
Pairing: Frokost med sildemadder, grillet mad & tapas
Sælges i flasker med 36,5 cl, 75 cl & 30 l keykeg
Just A Beer
En velafbalanceret og fyldig øl med en dyb maltprofil. Smagen byder på toner af rugbrød, ristet malt, sød lakrids, karamel og kaffe, som afrundes af en let bitterhed, der giver øllen en elegant afslutning. Øllen har en kompleks karakter, hvor de ristede noter spiller smukt sammen med en diskret sødme.
Pairing: Det gør den særligt velegnet til flæskesteg, klassisk smørrebrød med leverpostej eller dyrlægens natmad, hvor dens maltede dybde komplementerer de fede og salte elementer. Den fungerer godt til marinerede sild, salater og pastaretter med oksekød, hvor den kan balancere syre og umami.
Sælges i 75 cl