Vi starter med at mæske ind i vores mæskekar. Mæskning er en proces, hvor enzymerne fra malten (de dannes når kornkernerne spire) omdanner mel til maltsukker. Maltsukkeret er nødvendigt for den senere gæring. Gær bruger maltsukkeret som næring. Mæskningen starter, når den kværnede malt tilsættes varmt vand. I den proces trænger enzymer og stivelse ud og opløses i vandet, og mæskningen går i gang. Mæskningen tager ca. en time ved ca. 65 °C.

Der er mange tommelfingerregler om holdbarheden i ales - øllet brygget på overgær. Men ingen er fuldkomne. Efter 15 år med Bøgedals øl er vi kommet frem til, at holdbarheden på flasken aldrig passer. Den skal med, fordi alt alkohol under 10% skal have en holdbarhedsdato. Den må være lige så lang eller kort, som man har lyst til, når det gælder øl.

Jeg gik i lang tid og troede at øllet mikro-oxyderede gemmen fadets stave, men forskning på vin hos Geisenheim i Rheingau har vist, at det gør den ikke. Der sker ingen oxidering gennem staven. Øllet oxiderer kun gennem fadets spunshul samt i mindre grad gennem samlingerne ved stavene. Hvis vi vendte fadet, så spunshullet vender nedad og blev dækket med øl, ville der altså ikke forekomme oxidering. Det burde vi måske prøve en gang.

Derfor er vi gået over til kapsler. Vi har haft urimelig mange op og ned ture med vores propper. Måske fordi øllet ikke må ligge ned pga. eftergæringen på flaskerne.
For 15 år siden var vores propper af massivt kork, indtil kvaliteten blev så ringe, at øllet mistede trykket efter en tid. Da vi endelig fandt ud af, at propperne var synderen til de flade øl udskiftede vi den med en teknologisk korkprop. Det var som at komme i himlen- for en stund indtil vi igen løb ind i flade øl. Det kom lidt snigende og ikke i stort omfang og ikke altid. Men så fik vi tørre propper og prop producenten kaldte alle propperne retur pga. revner. Så kom andre meget utætte propper efterfuldt af for bløde propper som selv sprang ud af flasker skønt øllets tryk var super fint. Kort sagt hver ny levering nye udfordringer.