"En formidable og autentiske aften som man sjældent oplever på den danske gastronomi scene"
Sådan sagde en af vores gæster til HØST02. Han kommer fra København og havde således taget toget hele vejen til Jylland for at opleve HØST02. Man kan jo ikke blive andet end glad for de ord. De indeholder alt hvad vi ønskede, at gæsterne skulle opleve til HØST02.
Lige fra vi var helt nye har vi drømt om at holde middagsarrangementer her på bryggeriet, så folk kan få en oplevelse af at smage Bøgedal sammen med mad i vores rammer. Lokale råvarer tilberedt så de passer til øllet. Vi har altid ønsket os, at vi kunne brede os ud i området omkring Bøgedal, ud på bakkerne med den storslåede udsigt over Vejle Ådal. Gæsterne skulle også have lejlighed til at opleve naturen her omkring. På en måde er det den det hele handler om, den er vores store inspirationskilde.
Sidste år holdt vi et relativt lille pilot arrangement, der blev så stor en succes, at vi fik lyst til at gentage succes i år. Den 23. august lykkedes til os at samle 54 mennesker til HØSTO2 – vi havde egentlig et max på 50.