2½ time

Tapas & ølsmagning

En uformel og sanselig helhedsoplevelse, hvor nærvær og fordybelse er i højsædet. Her forenes øl med et velsmagende tapas, På turen får du også en rundvisning med fortælling om historien, gården og vores helt særlige brygmetode.

Tapas & ølsmagning

Sænk skuldrene og tag plads til en uformel, sanselig helhedsoplevelse på Bøgedal, hvor nærvær og fordybelse er i højsædet.


Her forener vi vores historiske bryghåndværk med god mad i rolige rammer.


Vi starter med en rundvisning i Skandinaviens eneste all-gravity bryggeri. Kom helt tæt på mæskekar, brændeild og hejseværk, og hør historien om, hvordan øllet løber ved ren tyngdekraft uden brug af pumper.

Undervejs guider vi jer igennem 5 udvalgte bryg (ca. 75 cl i alt). Hver øl har sin egen markante profil, kant og dybde.


Oplevelsen fuldendes ved bordet med et velsmagende nordisk tapas, sammensat til at spille perfekt op mod øllets rige nuancer og kornets fylde.

Glæd jer til friskbagt surdejsbrød, nøje udvalgte oste og charcuteri, sprødt grønt, pesto, hummus og oliven.


  • Ekstra forkælelse: Mulighed for tilkøb af friskbrygget fadøl undervejs samt køb af favoritflaskerne med hjem.