Vi starter med at mæske ind i vores mæskekar. Mæskning er en proces, hvor enzymerne fra malten (de dannes når kornkernerne spire) omdanner mel til maltsukker. Maltsukkeret er nødvendigt for den senere gæring. Gær bruger maltsukkeret som næring. Mæskningen starter, når den kværnede malt tilsættes varmt vand. I den proces trænger enzymer og stivelse ud og opløses i vandet, og mæskningen går i gang. Mæskningen tager ca. en time ved ca. 65 °C.

Når mæskningen er færdig, skal mæsken (malt- og vandmassen) sies i en fast del, der kaldes masken, som bl.a. består af skallerne fra malten og en flydende del, der kaldes urten. Det er den flydende del, urten, der skal bruges i den videre brygproces. Urten har en markant aroma, der er sødlig og brødagtig.

Derefter hejses karret op og øllet transporteres vha. tyngdekraften til kogekarret. Det foregår ved at hejse mæskekarret op i et kædetræk. Herefter koges urten i et kogekar som er brændefyret. Kogekarret er bygget af brygmesten og ligner et tyrehoved

Kogningen varer ca. 1 time. I kogningen tilsættes bitterhumlen og krydderier. Under kogningen afgiver humle bitterstoffer til urten. Den del af humle-olierne, der giver aroma forsvinder. Derfor tilsætter vi aromahumle, når urten er færdigkogt. Under kogning skummer vi overfladen for koaguleret protein og andre urenheder - kaldet trub.

Urten overføres til et sikar og aromahumlen tilsættes. Når aromahumlen har trukket i 10-15v minutter hejses sikarret op og urten overføres til et stormgærringskar.

Urten køles ned og gæren tilsættes. Gæren arbejder ved forskellige temperaturer. For hvede gærens vedkommende ved 18-20 grader. Gærcellerne omdanner maltsukkeret til alkohol og kulsyre og giver smagsnoter af forskellig slags afhængig af gæren. Hele processen tager 4 uger.

For at få tryk i flasken tilsættes sukker og gær, hvorefter øllet tappes på flaske. Igen vha. tyngekraften, hvor øllet løbet fra tappekarret til flaskefylderen vha. niveauforskelle.

Flaskerne sættes til eftergæring i et varmerum ved 23 grader i ca., 14 dage. Denne eftergæring, som giver trykket i flasken, kaldes karbonisering på flaske. Så er øllet færdigt og kan drikkes.